Danske børn er irriterende! Heldigvis.

Oprettet af: Malene Lei Raben
September 15, 2017

Det bedste ved Danmark er vores frimodige børn og unge. De danske børn og unge kan selv. Fra en tidlig alder transporterer de sig selv i skole, små cykler slingrer hen af cykelstierne som en livslektie i at navigere trafikken og at bringe sig selv fra A til B. I skolerne lærer de at deltage aktivt, at stille kritiske spørgsmål og ikke at være bange for de voksne. Der afholdes prøvevalg som træning til den demokratiske deltagelse og børn og unge går på gaden for at vise deres holdninger til undervisningspolitik – det er dejligt, også selvom man ikke altid er enige i deres synspunkter.

Danske børn er trættekære, irriterende og påståelige, men deres vedholdende insisteren på at blive hørt er også positivt. De lader sig ikke træde på.

Hvis man har mødt skolebørn fra andre EU-lande kan man indimellem blive lidt intimideret af, at de læser Shakespeare og Bertolt Brecht og kan regne som dem i Singapore, men danske børn kan noget, jeg ikke har mødt i noget andet land. De er selvhjulpne og tager ansvar for deres liv. Tusindvis har fritidsjob og vænner sig tidligt til kravene på en arbejdsplads. De lærer at møde til tiden og at fungere med kolleger. Børn i kulturer med skrappe heldagsskoler med skyhøje faglige krav er som raceheste, der hjælpes og understøttes af deres forældre for at klare mosten. De kan ikke tåle løsdrift, men står opbevaret i stalden hele året. De bliver fragtet til og fra skole, og deres første kontakt med arbejdsmarkedet er, når de forlader universitetet. Danske børn er som jyske heste, der får lang pels om vinteren ude på marken. Det er ikke altid dem, som vinder konkurrencerne, men de er robuste og uforfærdede. Det er ikke normalt i en global kontekst. Det er enestående.

Det er vanvittigt irriterende, at danske børn ikke er mere lydige, men det er ikke til at undgå, hvis man samtidig vil opdrage dem til at turde stille kritiske spørgsmål og til aldrig at følge diktatorer og folkeforførere. Kejseren har ikke noget tøj på, og det er danske børn, som kan se det og tør råbe det ud for alverden.

I august sendte tusindvis af forældre deres børn på efterskole og udvekslingsophold i udlandet. I Danmark har vi nemlig gjort det til en folkesport at understøtte børns løsrivelse fra deres forældre, lige fra de kommer ud af maven. I et globalt perspektiv er det ikke normalt, det er radikalt.

Selvstændigt tænkende børn bliver dygtige medarbejdere. Hvis man har arbejdet i internationale koncerner får man pip af de mange lag i organisationerne, som ikke har lov til at træffe beslutninger og er bange for at tage ansvar. På danske arbejdspladser har unge mennesker vidtgående beføjelser, og det gør os effektive og u-bureaukratiske som nation. Danmark lever af en blandet landhandel af landbrug, services og produktion, men vi har ”det femte krydderi”. Vi opfordrer og giver plads til, at selv unge mennesker kan få lov til at træffe beslutninger. Vi accepterer, at de fejler, så længe de lærer og bliver endnu bedre.

Dét kunne resten af verden lære noget af. #GørDanmarkStørre

  1. Peter Munch A siger:

    Helt enig – vi skal tænde lyset i alle børn, og værne om det. Men det betyder også, at vi som forældre (og lærere) skal hjælpe børnene med at finde ind til deres kerne og lære dem at turde stå ved det, de brænder for.

    Ikke at forveksle med curling-begrebet, som tværtimod ikke lære dem at kæmpe for deres sag.

    Hvilke lande kan vi lære noget af, hvad angår plads til individuel kreativitet i skolesystemet?

    0

Du skal være logget ind for at kunne kommentere og poste egne indlæg.