Større fokus på kulturen diversitet i Europa

Oprettet af: marie frank
August 16, 2017

I Danmark ved vi efterhånden mere om USAs historie, politiske forhold mv. end vi gør om vores naboer i Europa. Vi diskuterer på dagsbasis Trump og Obama, men det er de færreste, der kender til det tyske valgsystem, Polens nuværende forfatningskrise eller hvad, der adskiller landende i Østeuropa fra Centraleuropa fra Sydøsteuropa. Når vi ved så lidt om vores med-EUborgeres historie, kultur, politiske liv, sociale liv er det meget let at tale i overskrifter og dele op i et “dem” og et “os”. Tværfaglig undervisning, f.eks i samfundsfag og historie allerede i folkeskolen burde beskæftige sig med Europas alsidige historie og befolkninger. DR kunne f.eks. som del af deres public service lave en række programmer, der går mere i dybden med landende i EU.

  1. Quizminister siger:

    Europæiske historie og samfundsforhold spiller desværre en alt for lille rolle i undervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Medierne beskæftiger sig heller ikke ret meget med dem.

    Ikke alene historie og samfundsfag skal beskæftige sig med emnet. Sprogfagene kan også gøre sit. Jeg mangler mere fokus på samfundsforhold i sprogfagene end på litterær analyse. Det kan man beskæftige sig med i danskundervisningen.

    0

Du skal være logget ind for at kunne kommentere og poste egne indlæg.